Spansk verb Haber-bøyning
Enrique Dans / Flickr / CC BY 2.0
Verbet å ha har to forskjellige bruksområder og betydninger, samt to forskjellige konjugasjon mønstre. Å ha brukes som et upersonlig verb for å bety 'det er' eller 'det er', og det brukes også som et hjelpeverb. Denne artikkelen inkluderer å ha konjugasjoner som et upersonlig verb i indikativ stemning (nåtid, fortid, betinget og fremtid), konjunktiv stemning (nåtid og fortid), imperativ stemning og andre verbformer. Du kan også finne konjugasjonene der å ha brukes som hjelpeverb.
Haber som et upersonlig verb
Å ha kan brukes som en upersonlig verb som er oversatt til engelsk som 'det er' eller 'det er'. At det er et upersonlig verb betyr at det ikke er noe subjekt, og det er altså bare bøyet i tredje person entall. For eksempel, Det er en elev i klassen (Det er en elev i klassen) eller Det er mange elever i klassen (Det er mange elever i klassen). Denne formen for å ha kan også bety 'å finne sted', det blir møte i morgen (Et møte vil finne sted i morgen), eller 'skal skje', i går var det en ulykke (I går skjedde det en ulykke).
Verbet å ha brukes også i flere idiomer , som for eksempel må og må , som både følges av et infinitivverb og uttrykker behovet for å gjøre noe.
Tabellene nedenfor viser konjugasjonene av å ha , og du vil legge merke til at siden det er et upersonlig verb, å ha kan ikke brukes i imperativ stemning. Du kan også se det med denne betydningen av å ha, i alle de forskjellige verbtidene brukes kun tredje person entall.
Haber Present Indikativ
Formen til å ha i nåværende veiledende anspent er helt uregelmessig.
| Det er | det er det er | Det er fest hjemme hos meg. Det er mange fester i huset mitt. |
Haber Preterite Indikativ
Dette verbet er også uregelmessig i preteritum indikativ tid.
| Det var | det var det var | Det var fest hjemme hos meg. Det var mange fester hjemme hos meg. |
Haber Imperfect Indikativ
De ufullkommen indikasjon konjugering av å ha er vanlig.
| Det var | det var det var | Det var fest hjemme hos meg. Det var mange fester hjemme hos meg. |
Haber Future Indicative
De fremtidig veiledende av å ha er uregelmessig fordi i stedet for å bruke infinitiv som stamme, å ha, du må bruke stammen det vil være
| Det vil være | det vil være | Det blir fest hjemme hos meg. Det blir mange fester hjemme hos meg. |
Haber Periphrastic Future Indicative
Husk å bøye den perifrastiske fremtiden med den nåværende indikative bøyningen av verbet og (å gå) , etterfulgt av preposisjonen a og infinitiv av verbet.
| det vil være | det kommer til å være/det kommer til å bli | Det blir fest hjemme hos meg. Det kommer til å bli mange fester hjemme hos meg. |
Haber Present Progressive/Gerund Form
Gerunden eller presens partisipp er dannet med slutten - går (for - er verb). Det kan brukes til å danne nåværende progressive, selv om verbet å ha brukes ikke så ofte på denne måten.
| Present Progressive av Å ha | det finnes | Det finnes/det finnes | Det er fest hjemme hos meg. Det er mange fester i huset mitt. |
Haber partisipp
De partisipp av å ha dannes med slutten - borte .
| Present Perfect of Å ha | har vært | Det har vært/det har vært | Det har vært fest hjemme hos meg. Det har vært mange fester hjemme hos meg. |
Haber betinget indikativ
Akkurat som fremtidig tid, er konjugasjonen av det betingede uregelmessig, siden den bruker stammen det vil være
| Det ville være | Det ville være | Det ville vært fest hjemme hos meg hvis foreldrene mine ikke var der. Det ville vært mange, mange fester hjemme hos meg hvis foreldrene mine ikke var der. |
Haber Present konjunktiv
Konjugeringen av å ha er uregelmessig (lik den nåværende indikative konjugasjonen).
| Er | at det er/som det er | Vennene mine vil ha en fest hjemme hos meg. Vennene mine vil at det skal være mange fester hjemme hos meg. . |
Haber Imperfekt konjunktiv
Legg merke til at det er to alternativer for å konjugere den ufullkomne konjunktiven.
valg 1
| Hadde | at det var/som det var | Vennene mine ville ha en fest hjemme hos meg. Vennene mine ønsket at det skulle være mange fester hjemme hos meg. |
Alternativ 2
| ville hatt | at det var/som det var | Vennene mine ønsket at det skulle være en fest hjemme hos meg. Vennene mine ønsket at det skulle være mange fester hjemme hos meg. |
Haber-bøyning som et hjelpeverb
Å ha er den vanligste av hjelpemiddel verb på spansk, da det brukes til å danne de perfekte tidene. Det tilsvarer det engelske 'ha' som et hjelpeverb - men det bør ikke forveksles når du bruker 'ha' med betydningen 'å eie', som vanligvis er å ha .
Tabellene nedenfor viser de sammensatte tidene der å ha brukes som hjelpeverb. Eksemplene bruker perfektum partisipp av verbet snakke (å snakke) å demonstrere hjelpefunksjonen til å ha .
Present Perfect Indikativ
| Meg | jeg har snakket | jeg har snakket | Jeg har snakket med sjefen. |
| Du | har du snakket | Du har snakket | Du har snakket hele dagen. |
| du/han/hun | hadde snakket | Du/han/hun har snakket | Hun har snakket italiensk. |
| Oss | vi har snakket | Vi har snakket sammen | Vi har snakket sammen på telefon. |
| Du | Du har snakket | Du har snakket | Du har snakket med meg. |
| du/dem/dem | De har snakket | Du/de har snakket | De har snakket sammen en stund. |
Multiperfekt indikativ
| Meg | hadde snakket | Jeg hadde snakket | Jeg hadde snakket med sjefen. |
| Du | du hadde snakket | Du hadde snakket | Du hadde snakket hele dagen. |
| du/han/hun | hadde snakket | Du/han/hun hadde snakket | Hun hadde snakket italiensk. |
| Oss | vi hadde snakket | Vi hadde snakket | Vi hadde snakket sammen på telefon. |
| Du | du hadde snakket | Du hadde snakket | Du hadde snakket med meg. |
| du/dem/dem | de hadde snakket | Du/de hadde snakket | De hadde snakket sammen en stund. |
Future Perfect Indikativ
| Meg | Jeg vil ha snakket | Jeg skal ha snakket | Jeg skal ha snakket med sjefen. |
| Du | du vil ha snakket | Du vil ha snakket | Du vil ha snakket hele dagen. |
| du/han/hun | vil ha snakket | Du/han/hun vil ha snakket | Hun skal ha snakket italiensk. |
| Oss | vi vil ha snakket | Vi vil ha snakket | Vi skal ha snakket på telefon. |
| Du | du vil ha snakket | Du vil ha snakket | Du vil ha snakket med meg. |
| du/dem/dem | de vil ha snakket | Du/de vil ha snakket | De vil ha snakket sammen en stund. |
Betinget perfekt veiledende
| Meg | Ville ha snakket | Jeg ville ha snakket | Jeg ville ha snakket med sjefen hvis jeg hadde hatt tid. |
| Du | du ville ha snakket | Du ville ha snakket | Du ville ha snakket hele dagen hvis de hadde latt deg. |
| du/han/hun | Ville ha snakket | Du/han/hun ville ha snakket | Hun ville ha snakket italiensk hvis hun hadde lært det godt. |
| Oss | vi ville ha snakket | Vi ville ha snakket | Vi ville ha snakket på telefon hvis det ikke var så sent. |
| Du | du ville ha snakket | Du ville ha snakket | Du ville ha snakket med meg hvis du virkelig ville. |
| du/dem/dem | de ville ha snakket | Du/de ville ha snakket | De ville ha snakket en stund hvis de ikke hadde måttet gå. |
Present perfekt konjunktiv
| At jeg | ble snakket | At jeg ville ha snakket | Carlos er overrasket over at jeg snakket med sjefen. |
| som du | du har snakket | At du ville ha snakket | Det plaget meg at du snakket hele dagen. |
| at du/han/hun | ble snakket | At du/han/hun ville ha snakket | Maria likte at hun snakket italiensk. |
| at vi | vi har snakket | At vi ville ha snakket | Pedro elsket at vi snakket på telefon. |
| som du | du har snakket | At du ville ha snakket | Læreren likte at dere snakket med meg. |
| at du/de | har talt | Du/de ville ha snakket | Juan var fornøyd med at de hadde snakket sammen en stund. |
Pluperfekt konjunktiv
valg 1
| At jeg | Jeg ville ha snakket | At jeg ville ha snakket | Carlos håpet at jeg hadde snakket med sjefen. |
| som du | du ville ha snakket | At du ville ha snakket | Det virket ikke som om du hadde snakket hele dagen. |
| at du/han/hun | Jeg ville ha snakket | At du/han/hun ville ha snakket | Maria trodde ikke hun hadde snakket italiensk. |
| at vi | vi ville ha snakket | At vi ville ha snakket | Pedro skulle gjerne hatt at vi snakket på telefon. |
| som du | du ville ha snakket | At du ville ha snakket | Læreren ble overrasket over at du hadde snakket med meg. |
| at du/de | de ville ha snakket | Du/de ville ha snakket | Juan foretrakk at de hadde snakket en stund. |
Alternativ 2
| At jeg | ville ha snakket | At jeg ville ha snakket | Carlos håpet at jeg hadde snakket med sjefen. |
| som du | du ville ha snakket | At du ville ha snakket | Det virket ikke som om du hadde snakket hele dagen. |
| at du/han/hun | ville ha snakket | At du/han/hun ville ha snakket | Maria trodde ikke at hun hadde snakket italiensk. |
| at vi | vi ville ha snakket | At vi ville ha snakket | Pedro skulle gjerne hatt at vi snakket på telefon. |
| som du | du ville ha snakket | At du ville ha snakket | Læreren ble overrasket over at du hadde snakket med meg. |
| at du/de | de ville ha snakket | Du/de ville ha snakket | Juan foretrakk at de hadde snakket en stund. |